Om

I Silo Marked sælger vi fødevarer i løs vægt. Det gør vi først og fremmest for at reducere mængden af engangsemballage og mindske madspild. Du kan vælge at medbringe dine egne beholdere hjemmefra eller du kan benytte vores pant-glas eller vores gratis genbrugsglas. 

Vi har også mange lækre genanvendelige husholdnings-produkter, som hjælper dig med at reducere dels brugen af engangsplastik og dels udledning af microplast, CO2, kemikalier mv.

Vores produkter er enten økologiske, veganske eller på anden vis bæredygtige, og vi indkøber så lokalt som det er os muligt med henblik på at minimere transporten.

Tanken bag

Silo Marked vil gerne være med til at ændre på “brug og smid væk”-kulturen. Vi ønsker at promovere idéen om Zero Waste Living, som handler om at mennesker producerer så lidt affald som muligt i sin dagligdag.

At begynde med Zero Waste vaner, betyder at man siger nej tak til unødvendig engangsemballage og i stedet køber bæredygtige og langtidsholdbare produkter i de mængder, vi egentlig har brug for. Mindre emballageaffald. Mindre madspild. På denne måde kan vi sammen gøre en forskel til fordel for en grønnere fremtid.. 

Vores mission

Silo Markeds mission er at hjælpe folk på vej mod en grønnere, sundere og mere bæredygtig livsstil. Vi ønsker at inspirere til personlig omstilling ved at skabe miljøvenlige vaner og løsninger på en nem og overskuelig måde.